Nyheder JLPMWendtDrexel

Udgivet den. 13. september 2013 | af admin

Fall Tour: Professionel poker med overkommeligt buyin

JLPMWendtDrexel

Stemningsbillede af bl.a. Martin Wendt og Thor Drexel ved PokerNet.dks Jyske Live Poker Mesterskaber på Casino Munkebjerg i februar 2013. Foto: www.PNN.dk.

 

Desværre er det ofte sådan i Danmark, at hvis man ønsker en pokeroplevelse i verdensklasse – og her mener vi ægte Las Vegas style – så skal man dykke dybt i lommerne. Når der spilles World Poker Tour eller European Poker Tour i Danmark, er det med buy-ins som får de fleste almindelige mennesker til at ryste i bukserne. Hvem har råd til at små 25-30.000 kr. for at spille en pokerturnering? Tænk hvis man røg ud før pengene!?

Heldigvis er der et casino i Danmark, som har fået øjnene op for, at vi er rigtigt mange, som gerne vil have en god pokeroplevelse, når vi skal ud og spille – uden at det behøver koste os spidsen af en jetjager (som man siger).

På Casino Munkebjerg i Vejle har man efterhånden skabt tradition for at afvikle nogle af de bedste pokerturneringer med buy-ins hvor selv vi almindelige mennesker kan være med. Et godt eksempel på én af disse turneringer er den forestående Fall Tour 2013, som afvikles i dagene fra d. 16-20 oktober i Munkebjergs Poker Lounge.

Selv om turneringen kun koster 1100 kr. at spille med i, forventes den at tiltrække op mod 480 spillere, og heriblandt vil der såmænd også være en stor del af Danmarks allerbedste spillere. Til trods for det billige buy-in. Præmiepuljen forventes nemlig at blive på 480.000 kr., hvilket vil betyde, at der bliver en pæn portion penge til dem som kommer i pengene.

 

Bliver der mon lavet deals i Fall Tour?

Fall Tour er en del af Four Season turneringerne på Munkebjerg, og den seneste Four Season turnering blev afviklet i august – nemlig Summer Tour 2013. Her var der hele 125.690 kroner til vinderen.

Helt bemærkelsesværdigt besluttede spillerne dog – da der resterede 10 mand – at indgå en deal, så de mange præmiepenge blev fordelt nogenlunde ligeligt imellem dem ift. hvor mange chips de havde. Der var nemlig øremærket 5300 kroner til nr. 10, og det er klart at med så stor forskel på 1. pladsen og 10. pladsen, giver det god mening at sikre at alle går rigtigt glade hjem.

Den endelige vinder – Thomas Quaade – fik 75.000 kroner ud af dealen, og vandt efterfølgende yderligere 5000 kroner, som var efterladt til vinderen af turneringen. Han fik således 80.000 kroner med hjem, men det kunne måske være blevet til mere, hvis der ikke var indgået en deal.

Der er da heller ikke garanti for, at det samme sker i Fall Tour, for nogle er stærke modstandere af den slags deals, og vil hellere gå efter sejren og så mange penge som muligt. De kalkulerer nøje med risikoen for at ryge ud og vinde lidt færre penge, men det er netop charmen ved poker. Ikke alle tænker ens, ikke alle spiller ens og ikke alle handler ens.

 

Masser af poker i Vejle

Fall Tour byder dog på meget mere poker end bare “Main Event”. Der er nemlig hele 6 side events plus et par kvalifikationsturneringer til Main Event under og op til Fall Tour Main Event starter d. 16 oktober. Du kan f.eks. kvalificere dig for bare 300 kr. til Main Event d. 7 og 9. oktober i en særlig Re-Entry satellit.

Derudover byder der på følgende Side Events under selve Fall Tour, som bestemt er et skud værd, hvis man er glad for live pokerturneringer:

  • D. 16 okt. kl. 21:00: Event #2: 1100 kr. Pot Limit Omaha Turbo Re-Entry
  • D. 17 okt. kl. 21.00: Event #3: 1100 kr. NL HoldEm Bounty (500 kr. bounty, 500 kr. præmiepulje)
  • D. 18 okt. kl. 21:00: Event #4: 1100 kr. NL HoldEm Turbo Double Flop
  • D. 19 okt. kl. 21:00: Event #5: 1100 kr. Win The Button Turbo
  • D. 20 okt. kl. 18:00: Event #6: 1100 kr. Deep Stack NL Holdem – 15k startstack
  • D. 20 okt. kl. 21:00: Event #7: 550 kr. Pot Limit Omaha Turbo

 

Der bliver med andre ord rigeligt med mulighed for at spille poker på Casino Munkebjerg Vejle under Fall Tour 2013, så book dit sæde allerede nu. Det kan du gøre her på Casino Munkebjergs hjemmeside.



Tilbage til toppen ↑