Nyheder apple_mac_logo

Udgivet den. 23. april 2013 | af admin

Hvor kan jeg spille poker på Mac?

apple_mac_logoJeg elsker at spille online poker. Det er udfordrende, spændende og glimrende tidsfordriv. Men for nyligt stødte jeg på en teknisk udfordring, da jeg fik en ny computer, som tilsyneladende ikke er gode venner med langt de fleste online pokersites.

Jeg har nemlig skiftet min gamle PC ud med en Apple MacBook, og en af fornøjelserne ved at få en ny computer er, at man ligesom starter på en frisk. Alting skal installeres forfra, og selvom det ikke helt kan sammenlignes med at flytte til et nyt hjem, vil jeg alligevel mene der er nogle paralleler. Ud ryger alt det gamle lort som bare tog unødig plads, og nu er muligheden til stede for virkeligt at få ryddet op i skidtet.

Jeg havde fået installeret alle de nødvendige programmer, som jeg bruger til arbejde og tidsfordriv, men da jeg nåede frem til at skulle installere mine foretrukne pokersites, startede mine problemer.

Selv om vi skriver 2013 og Apples produkter forlængst er slået igennem på det globale marked, er der overraskende få pokersites, som har optimeret deres software til at være Mac-venlig. De fleste steder kan man slet ikke spille poker, hvis man ikke benytter sig af Windows-styresystemet, men der findes heldigvis nogle pokersites, som har indset at Mac-computerne er kommet for at blive.

 

PokerStars er min ven i nød

Jeg plejede at spille mine pokerturneringer hos PokerStars, som – hvis du ikke ved det – er verdens største pokersite i dag. Der er altid gang i den hos “Stars”, hvor du på ethvert givent tidspunkt i løbet af døgnet kan finde hundredetusinder af modstandere at spille poker med og mod.

Grunden til at PokerStars er blevet så kæmpestort som det er i pokerkredse skal blandt andet findes i den gode software, som PokerStars har. Denne software skamroses altid af alle der spiller poker hos “Stars” og det forstår man godt. Alting kører bare som smurt, og det er en fornøjelse at spille poker, når tingene bare glider. Held og uheld er vi ikke altid selv herre over, men i det mindste er spiloplevelsen altid i top hos PokerStars.

Derfor var jeg også super-lykkelig over at konstatere, at jeg kunne spille poker på Mac hos PokerStars.

Verdens største pokersite har nemlig også en Mac-klient, som kører lige så lækkert som den almindelige PC-software til Windows. Derudover fandt jeg ud af, at jeg også kan spille via min iPad og iPhone, hvis jeg har lyst til dét. Poker har aldrig været mere tilgængeligt online end det er i dag. Og for en poker-fan som mig, betyder det at mit yndlingsspil altid er lige ved hånden.

Men selv om PokerStars har den komplette pakke, uanset om jeg vil spille cash games, sit and goes eller turneringer, så har jeg også altid været aktiv på en række andre pokersites. Modstanderne på Ongame-netværket har nemlig altid virket nemmere at slå end mange andre steder på nettet, og derfor spillede jeg ofte mine elskede sit and goes hos pokersites, som har hjemme på Ongame-netværket.

 

Ongame-netværket leverer også Mac-varen

Blandt mine favoritter er Betfair Poker, Betsafe Poker og Mermaidbet Poker, som alle har hjemme på Ongame netværket. Min jubel ville da heller ingen tage, da jeg fandt ud af at Ongame-softwaren også er kompatibel med Apples Mac-computere, hvilket betyder, at jeg stadig kan spille frit hos mine yndlingspokersites og plukke de samme fisk, som jeg har vundet gode penge fra i de senere år. Nu spiller jeg poker på Mac hos Mermaidbet, og spiloplevelsen er ligeså god som den var, da jeg spillede på min gamle PC. Herligt.

Blandt de pokersites jeg måtte vinke farvel til indtil videre, er desværre Danske Spil Poker og PartyPoker. Jeg har søgt på Google i flere omgange, og jeg kommer op med det samme svar hver gang. Danske Spil Poker og PartyPoker – som begge benytter sig af den samme pokersoftware og netværk – har i øjeblikket ingen klient til Mac-computere, MEN der arbejdes på fuld tryk på at få opdateret softwaren, så også vi Apple-fans kan være med på vognen.

Det kan jo heller ikke være rigtigt, at man skal straffes og holdes ude af pokerfesten, bare fordi man elsker Apple MacIntosh. Så hvis du – ligesom jeg var – er på udkig efter et godt sted at spille poker på din Mac, så vil jeg anbefale på det kraftigste, at du tager et kig på nogle af de pokersites, jeg har anbefalet i denne artikel.

God fornøjelse med pokerspillet.



Tilbage til toppen ↑