Nyheder no image

Udgivet den. 21. august 2010 | af admin

Ny spillelovning – Hvad betyder det for online poker

Den nye spillelovgivning står til at blive implementeret den. 1.1.2011 og har været genstand for megen debat. I tusindvis af danskere spiller dagligt online poker, men hvad betyder den nye spillelovgivning egentlig for pokerspillere i Danmark. Vi vil forsøge at opridse svaret nedenfor og give et byd på situationen fremover.

Liberalisering af spil i Danmark

Udgangspunktet for den nye spillelovgivning er en liberalisering af spil i Danmark. Dette kommer til at foregå med spillelicenser, hvor pokerrum kan få adgang til at udbyde poker for danskere ved at købe en dansk licens. Denne licens vil betyde danskere kun kan spille ved udbydere med dansk licens, om end implementeringen af dette ikke fremgår tydeligt på nuværende tidspunkt. Af mulige foranstaltninger har både en IP blokering af udenlandske udbydere og blokering af betalinger til disse været nævnt. Man bør dog være opmærksom på, at begge løsninger er problematiske i forhold til EU lovgivningen og ikke uden videre kan effektueres.

Der kan spilles hos udbydere med licens

Det ligger imidlertid fast, at danskere vil kunne spille hos udbydere med dansk licens. For indeværende må det antages, at dette vil foregå på samme måde, som man kender det fra Danske Spil. Dette betyder man frit kan spille på pokersiderne og ikke skal bekymre sig om skat, da disse betales via afgifter og licens penge fra udbyderne til Skat.

Alle pokersider med dansk spillelicens bliver dermed formentlig skattefrie, da disse undtages fra beskatning med særlig lovgivning. Man kan derfor kun håbe at så mange pokersider som muligt søger dansk licens, idet valgmulighederne herved bliver større for den danske pokerspiller. Som lovgivningen ser ud nu, er forventningen om dette positivt og vil umiddelbart give de fleste pokersider mulighed for at søge licens og opnå denne.

Stadig fornuftigt udbud af spil

Selvom udbuddet antageligt vil blive mindre, forventer vi derfor stadig et fornuftig udbud af spil. Mange pokersider har allerede investeret mange penge i kampagner for Danmark og vil næppe give disse op, næsten uafhængig af prisen på dansk licens. Samtidig kan spillere selvfølgelig glæde sig over mere klare linjer omkring poker og skat, så længe de vælger en udbyder med dansk licens.



Tilbage til toppen ↑